Latter Terapi og Latter Coaching
| Vidste du det var Julemanden der opfandt latter terapi? |
|
|
Han blev tit stresset - især d. 24. december, men så opfandt han latterterapi til at lette på stresset - det er derfor han altid siger: Hohoho før kan kravler ned i skorstenen
Ja, vi ved at en god latter giver dejlig afslapning – men det kan være svært at få latteren frem i en stresset situation eller i en periode med krise.
Jeg har i en længere periode været sygemeldt pga. stress og jeg havde virkelig svært ved at se det morsomme og havde meget svært ved at finde latteren frem. Jeg tænkte alt for meget. Min mor har haft cancer i mange år og det har givet kriser og bekymringer som jeg godt ville være foruden.
Tanker påvirker kroppen – det er tankevækkende (haha).
Ud med negativitet og ind med positive tanker og mennesker. At være med de følelser der er og være tilstede i nuet. Komme fra hjernen ned i hjertet.
Når jeg kommer ned i kroppen i stedet for at være oppe i mit hoved – så får jeg det bedre!!! Åndedræts- og latter-øvelser er ligesom motion gode redskaber til at komme ned i kroppen.
Den form for Latterterapi som jeg anvender er baseret på Kropsterapi og egne erfaringer. Jeg har siden år 2000 arbejdet med Latterterapi.
Jeg er examin. Gymnastikfaglærer med speciale indenfor afspænding samt interesse og erfaring indenfor Danse- og Krops-terapi.
Individuel eller små grupper tilbydes Latterterapi. Ring til Maj og aftal nærmere: Tlf. 48 48 16 49 hverdage bedst ml. kl. 08.00-09.00 og 19.00-20.00 |
|
.gif) |
|
|
"Man har måske nok haft på fornemmelsen, at folk med et lyst sind kommer lettere gennem mangt og meget, men at de ligefrem skulle leve længere end de mere negativt indstillede, det er nyt for os." siger Overlæge Torben Jørgensen, leder af Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse på Glostrup Amtssygehus.
Det er videnskabeligt dokumenteret at latter er den bedste medicin mod stress.
Sygedomme som f.eks.: højt blodtryk, hjerte- og karsygdomme, forkølelse, allergi, astma, menstruelle problemer, hovedpine og kræft har alle relationer til stress.
Derfor er det sundt at le!!
Immunforsvaret styrkes: Latter bidrager til at øge antallet af hvide blodlegemer som er med til at bekæmpe sygdomsbakterier. Latter gør kroppen mindre udsat for infektioner.
Naturlig smertestiller: Latter øger niveauet af endorfiner som er kroppens naturlige smertestillere.
Lungekapaciteten bliver bedre: Latterudbrud øger lungekapaciteten og oxygenniveauet i blodet. Mennesker med astma eller bronchitis har særligt godt af latterterapi.
De indre organer motioneres: Latter giver massage til de indre organer og øger blodtilførslen til muskler og organer. Den øgede blodgennemstrømning og massagen regulerer fordøjelsen på en effektiv og sundhedsgavnlig måde.
Indlæringsevnen forbedres: Flere undersøgelser har vist at latter øger indlæringsevnen.Latter virker afspændende på krop og sind. Latter gør os udadvendte og ressurcefyldte, hvilket gør os i stand til at koncentrere os om undervisningen.
Stressopløser: Latter får os til at slappe af, latteren udvider vores evne til at rumme hændelser i hverdagen som vi ikke har kontrol over.
Velværet øges: Latter gør dig mere positiv overfor omgivelserne og mindre irriteret over småting. Latter er godt mod angst, depression og søvnløshed.
Udseendet forbedres: Et smilende ansigt er mere tiltrækkende end et anspændt ansigt. Latter øger blodgennemstrømningen i de fine blodkar i huden og giver ansigtet et ungdommeligt udseende.
Vores bekymringer føles mindre når vi ler og vi bliver mindre selvhøjtidelige. Latter fører til et lettere og sundere liv - og så er det sjovt!!! Latter er et udtryk for livsglæde.
Du bør ikke dyrke latterterapi ved graviditet, hjertesygdomme med brystsmerter og alvorlig forkølelse og influenza uden aftale med din egen læge.
|
|
.gif) |
|
|